STRM/Bræder
Brærder, Bord, T. Bretter, Dihlen, F. Planches; Ais E. Boards, Plancks; flade Plader af Træ, af forskjellig Lengde, Brede og Tykkelse. Længden og Breden retter sig etter Stokken, hvoraf de skæres; Tykkelsen er vilkaarlig, dog er den sjeldent under 3/4 Tomme, og ikke over 1 3/4 Tomme, ellers blive de til planker. (Her ere dog Dimensionerne paa begge Slags an førte). Brerder skæres med Sauge, som sættes i Bevægelse enten ved Menneskekraft, Haandsauge, eller ved mekanisk Kraft, i Saug møller. De skæres især af Gran og Fyr, undertiden af Eeg; af andet Slags Trer skæres de ikkun af de Haandværkere, som bruge bern; men de gaae ikke i Handelen. Bræder benævnes etter deres Længde og Tykkelse i Maalsbræder, Undermaalsbræder og Vragbræder. Maalene ere forskjellige etter de forskjellige Lande de komme fra, og tildrels etter de Lande, de ere bestemte for. I Norge ere: Christiania, Drammen, Frederiksstad, Frederikshald, og overhovedet næsten alle Handelspladsene paa den sydligøstlige Kyst, de vigtigste Steder, hvorfra Bræder udføres, og Norden- fjelds, Thronhjem. I Norge ere serdvanligen siirstaarne Brceder ? Slags, ncmlig saakaldte 12 Fods, der holde 11 Fods Lamgde, og saakaldte 10 Fods, der holde 9 Fods Lamgde. Kortere Lcengder kaldes Undermaals. Vragbroeder ere skaarne af Trceets ydre Dele og ikke fuldkantede; de inddeles ester Lamgden ligesom de sur skaarne. I Sverrisse erc Bcncevnelstrnei Rcelnbra:der, som ere af Stammens Midte, Zcedrerder, de udvendigei Valde Brerder, Valbrerder, 12 til 14 Fod lange, Tomme tykke og 11 Tommer brede, hvilket Maal de maa holde ved den smalleste Ende. Mange erc endog 14 —18 Tommer. vrak Brerder, Vrag-Brerder; Brerder, siirstaarne; Enkla Brer der, Ecntommes, Dllbla Brerder, Totommesj Chanlplliil Brceder, Halvanden Tommes Brceder; Helbottene, hele Bund- Brceder; Brerder, halve Bund-Brerder. Nor lands Brerder ansees i England for de bcdstc, og foretrerkkcs de norske, mcd Undtagelfe af dem fra Christiania. Norkjs ping og (vefte udskibe mange Brerder, men de fra Geftc erc grovt saugcde, og derfor ikke saa ssgte. Fra Vestervick og kalmar komme ofte mcget gode Brerder. De fra Golhen borg regncs ikke blandt de bcdstc. I Sverrige og Norge serl gcs Brerderne i Tylter (eller 12 Stkr.), eller i saakaldte store Hundrede, hvorvcd sorstaaes 10 Tylter eller 120 Stkr. I Gefie ere Dimcnsionernc:
1 Tom. tykke, 7. 10 Tom. brede, 7 Al. lange. N — - 7. 10. 11 — — 7. 9 — — — — 9. 10 — — 10 — — 2H — — 9. 10 _____ 5. 7__ __ 3 — — 9. 10 — — 5.7.8. 9 — — I Stockholm iz Tom. tykke, 9.10 Tom. brede, 7 Al. lange.-» Af begge Dele 2 — — 9.10— — 7— — )saavel grovt som 3 — — 9.10— — 7— — fiint saugede. Af preussiste Stoeder udstibe fornemmeligen Memel, Danzig og Stettin Vrceder af omtrent samme Dimensioner som de norste og svenffe; de skceres saedvanligt paa Udskibningsstederne, og scelges i Skokke. Broederne herfrå agtes meget, da de ere af sundt Troe og kun have lidt Splint. Danziger have det Fortrin, at de ere staarne med Haandsaug, hvorved de blive jcevnere, og have bedrc Udseende. De scelges i Danzig i Skok af 60 Stkr., og adstilles i Kron- og Vrag-Gods; hiint er i Almindelighed en halv Gang saa kostbart. — Rusland udfsrer en betydelig Mcengde Brceder iserr fra Riga, perersbora og wiborg, med Finland. — Den stsrste Deel af de Brceder og Planker, som aarligt udfsres fra Riga, afgaaer til England, og ere 3 Tommer tykke, 11 Tommer brede, og fra 18 til 21 Fod lange, engelsk Maal. Til Frankrige afgaae nogle Ladninger Brceder 2z » 3 Tommer tykke, il 11 Tommer brede,, og fra 24 til 30 Fod lange. Afskibningen af Brce der til Danmark er hsist übetydelig, og indstrcenker sig for det meste til smaa Indkjsb, som Skippere gjsre af 2 » Tommers Tykkelse, 11 Tommers Brede og 24 til'3B Fods Lerngde. Ogsaa Brceder af Tommes Tykkelse udstibes fra Riga. Maalet er hollandsk. — Ogsaa i Pctersborg ere Dimensionerne af de Brce der, som udsendes, forskjellige efter Bestemmelsesstederne. Til Holland sendes de af iz Tommes Tykkelse, 9, 10, 11 Tommers Brede og 14 til 22 Fods Lamgde; til England rode 3 Tom. tykke, 11 Tom. brede, 16 til 21 Fod lange. 3 __ __ 9 __ __ 16 - 21 — — Til Frankriye rode Vrceder af 3-2z-2 og iz Tomme tykke, og 9, 10, 11 og 12 Tommer brede, 12 til 28 Fod lange. Til Spa nien rode Brerder af 1 til 4 Tommers Tykkelse, og af 9 og 11 Tommers Brede, 14 til 35 Fohs Lamgde. Sjeldent sieer Forandring i disse Dimensioner. Maalet er her cngelst. I Lvidorg regnes Maalet ved Tolden efter svenske Alen, men ved Udstibningen iscer efter cngelst og hollandsk Fodmaal. Ncesten alt hvad der sendes til England er 3 Tommer tykt, 11 Tommer brcdt og fra 6 til 20Z z Fod langt, eller 2z Tomme tykt, 7 Tommer
bredt, og fra 6 til Fod langt, og regnes ester engclff Fob. De som ere Tomme tykke, erc 8, 9, 10 og 11 Tommer brede, og 6 til 20 Fod lange, rcgnes serdvanligen efter hollandsi Maal af 11 Tommer pr. Fod, og sendcs til Danmark, Holland, Spanien og Frankrige. Undertiden er noget deraf 24 Fod langt, men dette er sjeldent. — Gode Brerder maac verre af sundt Trer, fuldkom ment jervne paa hver Side, opstaarnc uden Afsatse. De maa verre overalt lige tykke, have lidcn eller ingen Gadc, og mueligst fri for Knaster, iserr ved Sidernc. De maac ikke verre revncde, ikte heller have blaae Plctter. Brerder af sterrkt Trer ere mindre ud satte for Orm, indsuge mindre Vand, og vare derfor lerngere. Trerets Trcvler maae verre lige; ere de ffjeve, ere de utjenlige til Sncdkerarbcide, da hvad deraf forfcerdiges trerkker sig vindstjcvt. Ikke ligegyldigt ved Brerder og Planker er den Retning, i hvil kcn de erc udskaarne af Trercts Tverrprosil; jo mere Saugsnit tct er skcet efter Retningcn af Radien, dcsto mindre let sprerk ker Trerct. Fra Nordan,erir« komme nogle Brerder, hvis Sidcfiader ikke ere parallele; de ere udstaarnc med en Rundsaug efter Rsdderne af Trerblokkenej disse sprerkke aldrig, og ere for. trerffclige hvor de lade sig anvcndc uden at spilde formegct Trer. S. Planker.
