KONTOR/Finnegarden
Finngard
Ødetuftene etter Skapten, Ridstaden og Bollegard lå i 1572 mellom Dramsudcn og Finngard FinngarSr), den senere Finnegården. De bevarte navneformene peker snarest mot mannsnavnet Finn. Gården er kjent fra 1403 og utover. I andre halvdel av 1600-tallet var den en enkeltgård, og det er uvisst om den var noe annet tidligere. Etter vanlig oppfatning går den tilbake til høymiddelalderen. (Helle, s. 244)
Finnegaarden skal have sit navn efter gaarden Finne paa Vos og nævnes første gang i
1403, da Gudrnn Signrdsdatter eiede den. I midten af det 16de aarhundrede tilhørte
en del af gaarden Erik Rosenkrantz. Først efter branden 1702 blev Finnegaarden
Kontorets sydligste gaard, da tomterne efter Brodergaarden, Veterleven og en del af
Finnegaai'den udlagdes til ålmenning. Den sydligste af Kontorets gaarde, Rothmausgaarden,
var allerede nedrevel i 1643.
Den doble gaard Veterleven indtog omtrent den nordlige halvdel af Veterlevens
ålmenning og noget af grnnden, hvorpaa byens bazar nu staar. Den nævnes i 1323. Af
Kontorets inventariebog fremgaar, at gaardens kjølimænd i slutten af det 17. aarhundrede
eiede en del af den tilstødende Brodergaard. «Johan Speckter«, heder det, »i Veterlevens
nordre søstue betaler grundeleie for Brodergaardens søslue. Hinrieh Schlüter i stuen
ovenfor betaler for en bod og en kaalhave. Speckter, der ogsaa eier Veterlevens to
øverste stuer, den ene paa nordsiden og den anden paa sydsiden, betaler for to boder og
en kaalhave i Brodergaarden.«
Den enkle Brodergaard, nævnt 1337, indtog omtrent den nordlige halvpart af
tomterne til bj^ens bazar.
Finnegaardens sydlige halvdel med passagen indtog før 1702 rummet mellem
l)azaren og den nuværende Finnegaards sydlige halvdel, der dengang var den nordlige.
1 et Grund and Kaujfbrieff af 1708 fortælles om den foretagne forandring af Finnegaardens
tomter:
»Efter dend uhdikelige Ildebrand Anno 1702 19 Maj^, hvorudi dend største Del
af Byen oc Contoiret gandske blev afbrændt, blev en Del af løyens oc Contoirets Grundeiefter
høy-kongelig Maj. allernaadigste Befaling til Almendingernes Forvildelse udlagt oc
blandt andre af Contoirets Grunder bortgik oc en Del af Finnegaardens syndre Side, som
bedrog sig til tolv hundrede tredufe og sex • Alen«.
Den gamle Finnegaard hvis samlede areal var 3088 • alen, havde^4 handelsstuer
paa søndre side. Nederst til gaden i søstuen boede i slutten af det 17. aarhundrede
oldermand Claus Eden. 1 den næste stue residerede Friderich Døring. Derefter fulgte
168 216 DET TYSKE KONTOR I BEIUIEN
Clamer Eberhard Meitzer, stamfader til slægten Meitzer i Norge. I Stuen øverst mod kaalhaverne
boede Johan Lamping.
Efter branden gjenopbyggedes gaarden af Peter Eden, Claus's broder, samt
Berend Børsmand, Johan Meyer Jürgensen, Clamer Eberhard Meitzer og Harmen Speckter.
Paa sydsiden opførtes 3 handelsstuer med tasker, schøtstuen og ildhuset. For at skatfe
tomt til gaardspassagen og den nordlige halvdel indkjøbtes de tidligere omtalte øde
kontorgrunder: Schäften, Bidstaden og Boldergarten (Bolle eller Bucklegaard). Nordsiden
fik 2 handelsstuer.
Af stuerne har kun søstuen no. 1 lokalerne uforandret i den gamle stil. Her
er det saakaldte Hanseatiske Museum, stiftet af kjøbmand J. W. Olsen.
Det Hanseatiske Museums nu afdøde grundlægger lykkedes det i løbet af 30
aar med opofrelse af arbeide og omkostninger at samle til en enhed den nu overalt
kjendte og skattede samling i Finnegaarden.
Man har foruden de interessante interiører anledning at se en samling brugsgjenstande
og værktøi fra de forskjellige gaarde. Handelsstuen er, hvad rummene angaar,
den største paa Kontoret og har været flottere udstyret end de fleste andre. Svalgangene
er overalt dekorerede med rankeornamenter paa rød bund. Paa setstuernes døre sees
billeder af bevæbnede riddersmænd. Oven læses: soli deo gloria. Ora pro iiobis. Særlig
bemærkningsværdig er »kancelliet«, der hører til den ældste type. Dets smukke vindusmalerier
bærer inskriptionerne: S Peter Eden. Anna Margretha Eden. Anno 1707, sandsynligvis
det aar, da Eden blev egenhandler.
Schøtstuens bygning minder om Guldskoens og Solegaardens. En indebygget
trappegang udvendig paa huset fører op til »forpladsen«, hvor man endnu finder rester
af vægdekorationer paa hvid bund. Fra stuen, der ligger over de tre grydeboder, fører
en dør til ildhuset. Kappen er her ved en senere paabygget skorsten indredet for kogning;
men fem kroger efter skjærringerne langs midtbjælken viser, at de 5 stuer oprindelig
kogte paa stengulvet, som skik og brug var. Ildhusbrønden bærer ])aa den øvre vegstenskant
inskriptionen »1605. K. H. Bahme.« Baade schøtstuen og ildhuset staar paa de
gamle tomter.
Nogen væsentlig forandring har Finnegaarden i aarenes løb ikke undergaaet, naar
undtages, at bygningen no. F er forlænget op til schøtstuen, og at der paa de gamle
taskers grund med front til Torvet,
vis å vis byens bazar, er opført
moderne murbygninger. Ved
reguleringen af Øvregaden i 1870,
hvorved de kontorske haver tabte
noget af sin grund, mistede Finnegaarden
ogsaa en underjordisk
kjælder, der stod i det øverste,
nordlige hjørne. Kjælderen blev
fyldt og ligger nu under Øvregadens
fortoug. —
Jens Berg.
Naar talen er om Finnegaarden,
l)ør ikke gamle Jens Berg
glemmes, den sidste kontorske
dreng, der talte tysk. Mangt og
meget kunde han fortælle fra den
tid, da der endnu var lidt igjen
af folkelivet paa Tyskebryggen.
Og han fortalte saa gjerne, helst
om geseltønden, som de nykaarne
geseller maatte spendere, eller om
julebesøgene i schøtstuerne, hvor
legen og løierne ikke gav middelalderens noget efter i saft og kraft. Hans mange muntre
smaahistorier illustrerede livet paa Kontoret for femti aar tilbage. Snart gjaldt det nordfarstevnens
travelhed og snaxi lørdagskveldene paa schøtstuen, naar den ældste gesel læste
REVELSGAARDEN OG SOLEGAARDEN 00
hoit af sagaerne, efterat »bungen« og »hiiskronen« var forsynet med talglys, som hver
dreng efter gammel sædvane maatte medbringe. (Lorentzen s. 53-55)
1403 D.N. I nr. 590: Kunngjøring om prov på eiendomsrett, »j Eingardinum«. 15 hus, 68 stuer. 1414 H.U. V nr. 1137 Bruns d.L.B. s. 58 (ufullst. citat): Kjøp av firma, »in Fingarden«. »Unam stubam, duas bodas, lym et clef et omnes partes ad predicta habitacula in schuttinghesstoven et elthusen in F.« 1433 Bruns d.L.B. s. 58: Oppløsning av firma, med unntak av stuen i Bergen, »in den Fynengarden«. 1464 H.U. IX nr. 115, nr. 117: Utdrag fra kontorets protokoll. »Finegarden«. »Eynegarden«. 1465 Bruns d.L.B. CVIII: Prosess, »in den Finegarden«. 1467 H.U. XI nr. 1277: Sak om pantsetting av grunder, »ln den Fyngarden«. 1472 Bruns d.L.B. s. 178; Pantsetting, »im Fingarden«. Alle hans hus i gården pantsettes av Hermann Oveneter. Dessuten pantsetter han sine hus i Stavanger-bispens gård over på Strandsiden. 1518—1521 N.R.J. I: Regnskap. Nevnt 13 ganger. »Findegaardhen«, »Findegaarden«, »Fyndegaardhen «, »Fynnegaardhen«, »Fynnægaarden«, »Finnægaarden«, »Finnegarden«, »Finagarden«, »Finegardenn«, »Finegarden«. Handel. Jøren Eggertsen i F. betaler skatt for noen bønder i Sunnhordland. 1522 N.R.J. III s. 638: Skatteregnskap. »Fine gardenn«. 6 skattebetalere.
