STRM/NEB/DanishForeword1906

FORORD

TABELLER OVER SKIBSFART OG VARETRANSPORT GENNEM ØRESUND 1497—1660

UDARBEJDEDE EFTER DE BEVAREDE REGNSKABER OYER ØRESUNDSTOLDEN / RÉDIGÉES D'APRÈS LES COMPTES CONSERVÉS DD PÉAGE DU SUND

UDGIVNE PAA CARLSBERGFONDETS BEKOSTNING / PUBLIÉES AUX FRAIS DE LA FONDATION DE CARLSBERG VED NINA ELLINGER BANG 1906

I de Regnskaber over Oresundstolden, som findes bevarede i det danske Rigsarkiv, ejer Danmark en historisk Kikle af en ganske sjælden Natur, ja, saa sjælden er den, at næppe noget andet Land ejer dens Lige. Igennem halvfjerde Aarhundrede giver disse Regnskaber nøjagtige Oplysninger om de Skibe, der har passeret Øresund, om deres Hjemsted, delvis om deres Størrelse, deres Afgangshavn, deres Ladning og dennes Værdi, og derigennem tegner de et tro Spejlbillede af Udviklingen paa denne for den evropæiske Handel saa vigtige Færd- j selsvej.

Blot dette at faa et Materiale, ved hvilket man talmæssigt kan følge Trafiken ad en bestemt Færdselsvej tre et halvt Aarhundrede tilbage, er betydningsfuldt nok, men end mere bliver det Tilfældet, naar denne Færdselsvej er saa internationalt benyttet som Øresund; alle Nationers Skibe mødtes i Helsingør ved Farten ind og ud af -Øresund, og saaledes genfindes de i Regnskabsbøgerne over Tolden; denne historiske Kilde har derfor en international Karakter og en international Interesse som kun faa andre historiske Kilder.

Men idet Regnskaberne giver et Spejlbillede af den internationale Trafik ad en vigtig Færdselsvej, giver de j i Virkeligheden langt mere — et mægtigt historisk Stof ligger skjult i deres tørre Opregninger, og økonomiske og politiske Ændringer i snart sagt alle Evropas Lande kan aflæses i dem; til Belysning af de økonomiske Interesser som Drivkraften i al Politik, leverer de et overvældende rigt Materiale.

Helt tilbage til Oresundstoldens Oprindelse (ca. 1429) gaar de bevarede Regnskaber ikke. Det ældste bevarede er fra 1497, derefter følger Aarene 1503 og 1528; efter en Afbrydelse paa 7 Aar følger fra 1536 en samlet Række op til Begyndelsen af 1548; efter en ny Afbrydelse paa 8 Aar begynder Regnskaberne atter med 1557 og findes nu — kun undtagen 1559, 1561, 1570— 73 — i Rækkefølge og i komplet Stand — naar undtages

1558, som er medtaget af Fugtighed — lige op til 1631; 1632 og 1634 er ukomplette, men iøvrigt fortsættes Rækken til midt i August 1658, da Sverrig bemægtigede sig Toldopkrævningen i Sundet, og begynder atter i Juni 1660 — efter en kortvarig Opkrævning i København i Vinteren 1658—59, omfattende 78 Skibe. Til Bearbejdelsen af de komplette Regnskaber i dette Tidsrum1) indskrænker nærværende Bind sig, men der er allerede gjort betydelige Forarbejder til et næste Bind omfattende Tiden indtil 1760, og her vil til Bearbejdelsen af -Øresundstoldregnskaberne slutte sig Bearbejdelsen af de ældste bevarede Regnskaber over Tolden i Storebælt, begyndende med Aar 1702.

Regnskaberne er i Almindelighed bevarede i smuk Stand og — fra 1557 — altid indbundne i smukke Læderbind; som oftest er de førte med megen Akkuratesse og i Almindelighed let læselige2). Af Tabellerne i dette Bind fremgaar det, at Regnskaberne i Tidens Løb er blevet mere omstændelige og derfor har vundet betydelig i Interesse. Den oprindelige Form, som vi har den i de tre ældste bevarede Regnskaber, var en Journal over de forbipasserede Skibe med Notering af Skipperens Navn og Hjemsted og Toldbeløb uden Tidsangivelse og uden Sondring mellem dem, der løb ind i Sundet

— østpaa — og dem, der løb ud af Sundet — vestpaa

— (Betegnelser som Regnskaberne bruger, og som her er bibeholdte).

1 Regnskaberne 1536—48 er der kommet noget nyt til. Regnskaberne er vel stadig Journaler uden Tidsangivelse, men Ændringer i Toldrullen har for flere Nationers Vedkommende (se Tab.) nødvendiggjort dels en Sondring efter Skibenes Størrelse i tre Grupper: under 30 Læster, 30—100 Læster, over 100 Læster, dels en Opgivelse af om de er ballastede eller ladede.

Da Regnskaberne atter begynder — med Aar 1557

— er der indtraadt nye Forandringer, og man er nu naaet til den Form for Noteringen af Skibstolden, som Regnskaberne bevarer for lange Tider. De er ikke længer Journaler, men Skibene sondres efter deres Hjemsted, saaledes at Skibene fra Nederlandene, Ost-friesland, Bremen og det øvrige Nordvest-Tyskland (Hamburg undtagen) er samlede for sig i 3 Afdelinger, de to omfattende de østpaa løbende — dels. ballastede,

1) Det ukomplette Regnskab fra 1548 er taget ined paa Grund af Materialets Sparsomhed i eleu ældre I)el af Tidsrummet.

2) For den Hjælp, Rigsarkivets Embedsmænd har ydet mig ved Tydningen af vanskelig læselige Steder, bringer jeg dem herved min Tak.

dels »Saltskibe« — den tredie de vestpaa løbende. Skibene fra Skotland, England, Frankrig bar hver deres Afdeling (i Afdelingen: Frankrig er opførte de faa Skibe med Hjemsted i Portugal, Spanien og Italien), de østerske Stæders er samlede for sig, og endelig er de vendiske, de danske, norske og svenske Skibe samlede i 2 Afdelinger, den ene omfattende de Skibe, der (med eget Gods) passerede frit, den anden dem, der (med fremmed Gods) betalte Told (i Tabellerne betegnede som «fri» og «ufri»). Ved alle Skibe er der nu en Angivelse af, om de er ballastede eller ladede, ligeledes noteres Datoen for deres Passage, og til den tidligere Angivelse af Skipperens Navn og Hjemsted er nu føjet en meget værdifuld Oplysning, nemlig om den Havn, hvorfra han kommer, baade ved Farten østpaa og vestpaa; endelig har den Afgift, som Told-Embedsmændene nu faar af hvert Skib, medført en Optælling af Antallet af passerede Skibe — et udmærket Kontrolmiddel under Bearbejdelsen.

Faa Aar efter — i 1562 — begynder en ny betydningsfuld Tilføjelse til Regnskaberne. Der indførtes nemlig i dette Aar en i finansiel Henseende ganske ubetydelig Afgift «Fyrpenge», en Afgift, som imidlertid blev lagt paa Skibenes Ladning og derfor nødvendiggjorde en Opregning af det ombordværende Gods. Den egentlige Varetold, «Lastepengene», som blev indført 1567, nødvendiggjorde ligeledes en Opregning af Varerne, og Regnskaberne førtes nu i en Aarrække saaledes, at Regnskabet over Skibstolden var samlet for sig, inddelt som ovenfor er nævnt, Regnskabet over Fyrpengene med dets Opregning af Varer for sig, og endelig Regnskabet over Lastetolden med dets — ganske enslydende — Opregning af Varer for sig, indtil man efterhaanden fandt paa at simplificere det derved, at man paa det Sted, hvor Skipperen noteredes for sin Skibstold ogsaa opførte hans Ladning med de paa den hvilende Afgifter : Fyr- og Lastepenge. Denne Form bevarede Regnskaberne med faa Ændringer — Liibeck og Danzig udsondredes saaledes i særlige Afdelinger — indtil 1632. Medens Toldskriverne tidligere hver for sig havde ført hele Regnskabet — de lindes dog i Almindelighed kun bevarede i eet Eksemplar — skete der nu efter flere andre Forsøg den Forandring, at tre Toldskrivere førte hver sin Del af Regnskabet. Tilsyneladende bevaredes vel i hver af de tre Dele den gamle Form med Inddelingen efter Hjemsted, men det er ikke saa meget Skibene som Godset, man retter sig efter; nederlandske Skibe med engelsk Gods f. Eks. findes saaledes under England, medens de tidligere har været opførte og talt med under Nederlandene og derefter atter opførte, men uden Nummer, under England for Godsets Skyld. Dernæst bringer Sverrigs Erobringer store Forandringer i Inddelingen, idet de svenske Erobringer posteres sammen med det egentlige Sverrig. Endelig kommer hertil desuden ligefrem Uorden; Maaneder igennem føres Regnskaberne — trods Overskrifterne paa de forskellige Afdelinger — fuldstændig journalmæssigt, eller Slutningen af en Afdeling indføres midt i en anden Afdeling med den simple Besked: indføres her, da der ikke var Plads paa det andet Sted. Naturligvis har alt dette i høj Grad besværliggjort Bearbejdelsen, Hundreder af Skibe har hvert Aar maattet flyttes fra deres Plads i Regnskabet til de Afdelinger, hvor de virkelig hører hjemme, før den egentlige Bearbejdelse har kunnet paabegyndes.

Som allerede sagt er Regnskaberne som oftest let læselige, men derfor just ikke lette at tyde. Utvivlsomt har Skriverne ofte indført Skipperens Navn, Hjemsted og Afgangshavn efter hans mundtlige Opgivelser, ellers kan man vanskelig forklare den Bogstavering af Navnene, der er anvendt, og som særlig for de engelskes og franskes Vedkommende fjærner sig langt fra den korrekte (Eid-weid = Isle of Wight, Frederiksborg = Fraser-burgh osv.). Men selv hvor Stavemaaden er den samme, som ellers benyttedes i Samtiden, er den ofte langt fra den moderne (Soul el. Sowl = Southwold, Leistaff = Lowestoft osv.); ogsaa er flere Byer 1111 forsvundne eller har skiftet Navn. Identificeringen har derfor krævet en omfattende Undersøgelse af samtidige Kort, Søfartsbøger, Rejsebeskrivelser 0. lign. For nogle Navnes Vedkommende er det dog ikke lykkedes at finde nogen Tydning, det er næsten uden Undtagelse saadanne, som kun er forekomne en enkelt Gang, og hvor derfor ingen Variation i Stavemaaden har kunnet hjælpe paa Spor1). En særegen Vanskelighed har Navnet «Calles« frembudt, idet baade Caiais og Cadiz staves saaledes i Regnskabet; ganske vist tilføjes der, navnlig i den senere Del af det her behandlede Tidsrum jævnlig et forklarende «i Frankrig« eller «i Spanien«, men dog ikke altid. Da det tydelig af Regnskaberne fremgaar, at »Calles«, hvor det er Hjemsted, altid betyder Caiais, er der her i Tabellerne, naar den forekommer blandt Afgangshavnene, valgt ligeledes at henregne den til Frankrig, hvor den ikke bestemt er angivet at være i Spanien, eller hvor Ladningen (spansk Salt, spansk Vin)

De — Institutioner og Private — der har ydet mig venlig Hjælp til Tydningen af adskillige Navne bringer jeg herved min Tak: jeg nævner saaledes Rigsarkiverne i Haag og København, Professorerne Perlbach og Schäfer i Berlin, Hoops i Heidelberg, Volquardsen i Kiel. ikke angiver det. Resultatet er maaske noget usikkert, navnlig synes de politiske Forhold i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede vel mere at pege paa en livlig Forbindelse mellem Østersøstæder som Liibeck og Danzig og Cadiz end mellem de nævnte Byer og Caiais.

Det har, som det fremgaar af de her foreliggende Tabeller, været Opgaven for denne Bearbejdelse at tilvejebringe en Handels-Statistik. Derfor er alt andet Stof, som Regnskaberne frembyder, ikke blevet behandlet, og navnlig maa her peges paa det rige Stof til selve øresundstoldens Historie. Men selv med den Begrænsning kun at ville lave en Handels-Statistik har der dog umulig kunnet være Tale om en fuldstændig Bearbejdelse Aar for Aar. Stoffet er saa omfangsrigt, at det vilde kræve flere Menneskeliv og enorme Pengesummer at gennemarbejde det, og det vilde formentlig tilmed være overflødigt. Man er da her gaaet den Vej at give Tabeller over Skibsfarten Aar for Aar, og for hvert tiende Aar at bearbejde Opgivelserne om Varetransporten. Tabellerne over Skibsfarten findes i den her foreliggende 1ste Del. Tabellerne over Varetransporten vil snart udkomme som 2den Del. For den, der i en Aarrække har arbejdet med Regnskaberne, staar det, som allerede sagt, klart, af hvilken omfattende Betydning for Studiet af Evropas Historie disse Talrækker er; dog kan den enkelte kun delvis se, hvad der gemmer sig bag Tallene, og kun igennem Special-Studier, vil de fuldstændig kunne udnyttes. Bevidstheden om, at Henvisninger til andre Kilder umulig kunde blive udtømmende, harderfor gjort, at Henvisninger overhovedet er fuldstændig und-gaaede.

Bestræbelserne er gaaede ud paa at gøre Tabellerne saa simple, at de kan benyttes uden Kendskab til det danske Sprog. Hvert Landomraade (eller By), hvis Skibe passerede Oresund, har sit Løbenummer, det samme gennem hele Værket. Hvert Aar — fra 1557 — omfatter 4 Sider, de to første bestaar af Tabellen, de to andre af de nødvendige Specifikationer. Den første Kolonne A angiver Antallet af Skibe, og under Bogstavet A i Specifikationerne vil man finde mere detaillerede Oplysninger om Hjemstederne. Derefter følger 3 Kolonner, som angiver Størrelsen, dog kun for de Skibe, der fortoldedes forskelligt efter den forskellige Størrelse. Tallene i disse Kolonner er dog ikke absolut nøjagtige; man kan nemlig kun for Rejsen vestpaa opgøre de nøjagtige Tal, og ved en Fordobling af dem er de her givne Tal fremkomne, idet det jo efter Specifikationerne under A viser sig, at Tallet paa Udture og Hjemture for de vedkommende Grupper sædvanlig stemmer overens, og Fejlen jo i alle Tilfælde udlignes Aar

for Aar. Den betydelige Stigning i Antallet af Skibe paa over 100 Læster, som ses i 1618, skyldes næppe en tilsvarende Stigning i Virkeligheden, men snarere en skærpet Kontrol ved Toldopkrævningen; det ses nemlig af Eegnskaberne for 1616 og 1617, at en Del Skippere i disse Aar har maattet betale for tidligere Rejser, hvor de har opgivet deres Skib til under 100 Læster, medens det var paa 100 Læster eller derover. Paa den anden Side har maaske den skærpede Kontrol, der medførte højere Toldafgifter, ogsaa virket fremmende paa Anvendelsen af større Skibe; de Skibe paa over 100 Læster, som tidligere fandtes, havde kun sjældent en Ladning paa over 120 Læster, men senere ses ofte Ladninger paa omkring 200 Læster. Ved Kristianopel-Traktaten 1645 bortfaldt den graduerede Skibstold og dermed ogsaa Klassificeringen i de 3 Størrelses-Grupper, men iøvrigt er denne Klassificering jo heller ikke længere af nogen Interesse, efter at man har set Udviklingen foregaa bort fra de smaa Skibe hen til de større.

Efter Kolonnerne over Skibenes Størrelse kommer deres Fordeling mellem østpaa og vestpaa løbende og under de tilsvarende Bogstaver vil man i Specifikationerne finde disse Rejsers Fordeling paa Aarets forskellige Maaneder. Her er Skibene slaaede sammen efter deres Hjemsteds Beliggenhed i Forhold til Sundet, saaledes, at Løbenumrene 1—11, desuden Norge, Danmark (med Undtagelse af Stæderne syd for Helsingør langs med Sundet og -Østersøen) og Sverrig ud mod Kattegat er samlede i een Gruppe («Skibe med Hjemsted vest for Sundet«), medens alle ved Østersøen beliggende Steder og desuden de ovennævnte danske er samlede i en anden Gruppe (»Skibe med Hjemsted øst for Sundet«).

Man kommer dernæst til 4 Kolonner, hvori dels de østpaa, dels de vestpaa løbende er fordelte, eftersom de er ballastede eller ladede. Det siger sig selv, at der her ikke kan naas nogen absolut Nøjagtighed; mellem det udelukkende ballastede og det fuldt ladede Skib gives en Række af delvis ballastede og delvis ladede, og disses Henføring til en af Rubrikerne maa altid i nogen Grad bero paa et Skøn, hvad enten nu Skønnet i sin Tid er gjort af Tolderen eller nu gjort ved Bearbejdelsen. Her er fulgt det Princip at alle Skibe — med Undtagelse af de nederlandske — som ikke i Regnskabet er betegnede som ballastede, er henregnede til ladede; ved ladede Skibe forstaas altsaaikke fuldt ladede Skibe, men Skibe med i det mindste nogen Ladning. For Nederlændernes Vedkommende er fulgt en lidt anden Fremgangsmaade. Her betales nemlig forskellig Takst for ballastede og ladede Skibe, og de Skibe, der er delvis ballastede og delvis ladede maa betale en Tillægstold til Ballast-Tolden i Forhold til det Antal Læster, der er bestuvede. Her er da fulgt den Regel at regne Skibe med indtil 10 Læsters Bestuvning for ballastede, Skibe med over 10 Læsters Bestuvning for ladede, dog er Ladninger paa indtil 30 Læster betegnede som usmaa Ladninger«. Efter Toldændringerne 1645 har Betegnelsen: ballastet eller ladet mere end før maattet bero paa et Skøn, men for alt dette er der altid gjort rede i Specifikationerne under Bogstavet D.

I de følgende Kolonner er opførte Afgangs-liavnene, først for de østpaa derefter for de vestpaa løbende. De vigtigste Afgangshavne har deres egen Rubrik, de andre er samlede i Landomraader, hver betegnet med sit Bogstav, og under det vedkommende Bogstav vil man i Specifikationerne finde Opgivelse af de Byer i vedkommende Landomraade, som har været Afgangshavn, forsaavidt som Regnskabet nævner dem.

Hvor Regnskaberne kun nævner f. Eks. Norge, Skotland, England osv. er intet opgivet i Specifikationerne; hvor der mellem en hel Del By-Angivelser findes enkelte Land-Angivelser (f. Eks. Bergen 6, Trondhjem 2, Norge 2), er brugt Betegnelsen: Heraf... (Heraf Bergen 6, Trondhjem 2). Steds-Inddelingen er lagt saaledes, at den har kunnet beholdes hele Tidsrummet igennem, kun Hallands Pantsættelse til og Gotlands Erhvervelse af Sverrig 1645 har medført en lille Omflytning, men for ikke at forrykke Sammenlignings-Grundlaget er Halland og Gotland opførte særskilt i en Rubrik under Sverrig. Saavel ved Afgangshavnene for de østpaa løbende som for de vestpaa løbende er der ved Slutningen en Rubrik, hvori de Afgangshavne, der er Skibenes Hjemsted, særlig-er optalte; naar der saaledes f. Eks. er 500 nederlandske Skibe østpaa, som kommer fra Nederlandene, vil man i Hjemsteds-Rubriken finde opgivet, hvor mange der heraf er komne fra deres eget Hjemsted; er det f. Eks. 480, vil man i Specifikationerne under K 1—4 finde Oplysninger om, hvilke Havne i Hjemlandet de øvrige 20 er komne fra.

Det her foreliggende Bind behandler Regnskaber fra ialt 110 Aar. 1 disse Aar passerede over 400.000 Skibe Sundet (nøjagtig 403.902). Selvfølgelig er deres Fordeling over de enkelte Aar højst ulige. Bevægelsen vil fremgaa af nedenstaaende Talrække, som angiver det gennemsnitlige aarlige Antal i Perioden 1497—1547, 1557—58 og derefter i de følgende Tiaar:

gennemsnitlig om Aaret

1497-1547 ........ 1336 Skibe

1557- 58 ........ 2251 —

1560— 69 ........ 3158 —

74— 79 ........ 4300 —

80- 89 ........ 4921 —

90— 99 ........ 5623 —

1600— 09 ........ 4525 —

10— 19 ........ 4779 —

20— 29 ........ 3726 —

30- 39 ........ 3383 —

40— 49 ........ 3499 —

50— 57 ........ 3015 —

— Bearbejdelsen af -Øresundstoldregnskaberne har ikke blot krævet et stort Arbejde, men ogsaa store Bekostninger. Jeg bringer her Direktionen for Carlsbergfondet, der har stillet de nødvendige Pengemidler til Raadighed, og uden hvis Tilslutning til Planen dette Arbejde ikke havde kunnet se Lyset, min bedste Tak.

Udgiveren.