KONTOR/Aafjorden

Jakobsfjorden (Aafjorden)

Liste

Denne gården bar i høymiddelalderen det mer opprinelige navnet Åfjorden (ÅfiorQrinn) etter fjorden av samme navn i Sogn. Vi kjenner den fra 1309 og senere som en dobbeltgård med 4-5 m brede husrekker i Peterskirkens sogn.'^' I dag danner Jakobs^orden en dobbeltgård sammen med Bellgården, men slik at de to gårdene samlet har en eiendommelig grunnplan med to brede husrekker i fronten og en tredje, amputert husrekke i midten i det bakre området. De to gårdene var slått sammen senest fra 1529, da de hadde felles gårdsrett.

Åfjordrinn nevnes første gang i 1309 og senere i en rekke andre dokumenter i Munkeliv brevbok. I 1399 ervervet Munkeliv kloster halvparten av »nidra væghin« -j- 1/4 i sctstova og bryggen i »ytra væghin«. 1 1410 erverver klosteret resten av den søndre gårdhalvdel, og her oppgis det mål både for tomtens lengde og bredde. Når vi her omregner målstørrelsene til meter, skal det i parentes anføres en størrelse som kommer fram ved omregning i forholdet en gammel alen = 16/18 sjellandske alen (=»0,56 m), slik som pleide å regne i Bergen i tiden omkring år 1700 (se s. 000). Vi kommer da fram til mål som tar hensyn til tenkelige variasjoner av målenheten, men de avviker så lite fra de andre størrelsene at de ikke kan endre konklusjonene. Den nevnte tomten i søndre Åfjordrinn var 43 stikker lang og 8 bred, altså 23,3 (24,08) m lang og 4,34 (4,48) m bred. Denne bredden hadde altså deler av den søndre gårdhalvdelen. Til denne nyer\'ervelscn fra 1410 hørte en ny fjerdepart i setstova, ildhuset og bryggen i »ytra væghin«. Nå eide kosteret halvparten av gården. I 1419 kjøper det en tomt i »yttra væghin« på 20 alen i lengden og 9 alen i bredden, med tilhørende part i setstova, ildhus og brygge. Her får vi breddemålet for gårdens nordside: 4,88 (5,04) m. Tomtens lengde var 10,84 (11,20) m. Breddemålet for nordsiden (»yttra sidhonne«) bekreftes av et nytt kjøp i 1423. Denne gangen gjelder det en tomt som er 10 stikker lang og 9 stikker bred, altså 5.42 (5,()0) m lang og 4,88 (5,04) m bred. Til denne tomten hørte den siste fjerdedel i setstova, ildhus og brygge. Don søndre halvdel i Åfjordrinn var altså bare ca. 4,5 m bred og den nordre ca. 5 m. Ett(fr dette kan gården bare ha hatt en totalbredde på ca. 12 m.

Den nye Svensgården har hele tiden hatt Jakobs^orden som nabo på innsiden. Denne gården bar i høymiddelalderen det mer opprinelige navnet ÅJjorden (ÅfiorQrinn) etter fjorden av samme navn i Sogn. Vi kjenner den fra 1309 og senere som en dobbeltgård med 4-5 m brede husrekker i Peterskirkens sogn.'^' I dag danner Jakobs^orden en dobbeltgård sammen med Bellgården, men slik at de to gårdene samlet har en eiendommelig grunnplan med to brede husrekker i fronten og en tredje, amputert husrekke i midten i det bakre området. De to gårdene var slått sammen senest fra 1529, da de hadde felles gårdsrett. (Helle, s. 239)

Belgaardeii og Jakobsfjorden udgjør tilsammen én gaard med særskilt navn paa hver halvdel. Passagen er, som kartet viser, meget smal nede ved den fælles, overbyggede gaardskleve og øger derefter i bredde, indtil den udvider sig til et større, aabent gaardsruni, i hvis midte gaardenes fælles schøtstue og ildhus har hgget. Bag ildhuset deler passagen sig i to og løber videre mellem kjælderne og kaalhaverne mod Øvregaden. Beigaarden, der danner den sydhge halvdel mod Holmedalen, blev efter 1702 bjrgget med 2 handelsstuer, hvoraf søstuen no. 1 er moderniseret paa kleverne nær. Landstuen no. 2 er derimod en af de bedst vedligeholdte. Grundetagen indeholder de almindelige oplagsrum for fiskevarerne. Gjennem et trappebur gaar veien fra 1. etage op til forgangen, der adskiller kjøbmandens rum fra tjenernes, saaledes at stuen og indrestuen ligger til venstre, ytrestuen, drengekleven, klevesvalen og drengekleven til høire. (Se planen Side 179.) Ytrestuen har endnu palen, lodskabet, vægtnabberne og det øvrige traditionelle udstyr i orden. Klevesalen er ogsaa uforandret. Paa væggen, hvor de oprindelige sorte rankeornamenter sees paa rød bund, læser man over indgangsdøren: >->Der Eingang und der Ausgang mein las dir O Gott befohlen sein.^ Over geselklevens dør lyder inskriptionen — omgivet af svævende engle —: »Der Herre mit seiner Engelschare dieses gantzes Haus und diese Klef beware. Anno 1710. Stuen paa den modsatte side af forgangen er lys og rummelig. Med kancelliet, parketgulvet og de udskaarne bænker ser den helt fornem ud. Her handlede det nordiske Kontors første oldermand Hinrich Pegelau mellem aarene 1734 og 1768. Jakobsfjorden, der udgjør gaardens nordlige halvdel mod Svensgaarden, blev efter 1702 bygget med 3 handelsstuer, hvoraf de to landstuer er nogenlunde vedligeholdt. Gaarden fører et hjortehode som mærke paa søstuen. Om gaardens sidste schøtstue savner man oplysning. Den er formodentlig allerede omkring 1730 nedrevet eller ombygget til pakhus —- uvist af hvilken grund. Man skulde næsten tro, den isolei-ede bygning var brændt uden at have skadet gaarden forøvrigt, og at naboerne af en eller anden grund senerehen foretrak at leie plads i Holniedalens schøtstue fremfor at bygge en ny. Nogen anden aarsag til sløifningen kan vanskelig tænkes, da det forefaldt i en tid, hvor Kontorets schøtstuer var en fast og uundværlig institution. Hvad ildhuset angaar, sees det af mascopibogen at være benyttet indtil midten af dette aarhundrede. Ogsaa før branden i 1702 (tidsrummet 1476—1702) var gaardenes bebyggelse og forhold til hinanden som nu. Det fremgaar blandt andet deraf, at gaardene havde fælles nabomøder, fælles mascopibog, geselbog og gartenrecht. Det bedste bevis er dog, at Beigaarden ikke nævnes i Matricnlus novitiorum, men tages under ét med Jako])stjorden, der paa grund af størrelsen gjerne optræder som den vigtigste og i regelen nævnes først. Jakobsfjorden havde dengang 7 stuer, Beigaarden 4. Gaardens schøtstue omtales i denne tid oftere. I Dat Gartenrecht faar man under aaret 1545 en interessant oplysning, der viser, at opgangen til schøtstuen allerede dengang førte gjennem et trappehus med kleve under'), ganske som tilfældet er i Finnegaarden den dag idag. Lignende trappehus med kleve havde ogsaa Solegaardens og Guldskoens schøtstuer. Under aaret 1603 meddeles, at gaardene fdi ny schøtstue. Den gamle havde skaffet naboerne meget bryderi, heder det, da halvdelen af den var bekostet af søstuerne paa samme tid, som gaardens øvrige stuer ogsaa nød godt af denne halvpart. Den nye bygning blev opført for samtlige stuers regning og rummene udskiftedes derpaa, efterat vorweserne, achteinerne Herman Schulte, Diderich Bole og Clawes Wilkens, var tilkaldt som mæglere i sagen. Vi har her et eksempel paa de hyppige mascopi-stridigheder, som ogsaa forekommer paa Kontoret i vor tid, da fælleseiendommene og de fælles rettigheder i en gaard er de samme som i gamle dage. For nogle aar siden kom saaledes Belgaarden no. 1 i strid med Beigaarden no. 2 og Jakobstjordens 2 landstuer. Beigaarden no. 1, der til stor hinder for traiiken havde tilbygget den under søstuen liggende del af den fælles gaardskleve, maatte ifølge gaardens gamle gartenrecht-) fjerne tilbygningen. Sagen blev afgjoii ved høiesteret 8de december 1893. (Wiberg s. 167-168)

Litteratur

• Helle, Knut (1982): Kongssete og kjøpstad : fra opphavet til 1536, Bergen.
• Lorentzen, Bernt (1952) Gård og grunn i Bergen i middelalderen, Bergen. E-bok: uib.no

Komplett kilde og litteraturliste

Kilder fram til 1570

.AI'JORDRINN, Jåfirdin, Jakobsfjorden. Hjorten. (B)

• 1309 D.N. II nr. 97: Bannlysingsbrev. "i Jafirðinu". Tiendestriden.
• 1399 D.N. XII nr. 133: Makeskifte, "i Afiordhenom". Munkeliv får 1/2 av "nidra væghin", nedenfor Gudrun Guttormsdatters lut, + 1/4 i setstova i "yttra væghin", + 1/4 i ildhus og brygger. Klosteret avstår jordegods i Austrheim.
• 1400 D.N. XII nr. 134: Forrige eiendom sikres.
• 1410 D.N. XII nr. 148: Makeskifte, "i Afiordhenom". Olav og Eindride Halðorson avstår tomt, 43 stikker lang. 8 bred, i Af., 9 "huse", "nidra væghin i siowar husunom", + 1/4 i setstove, ildhus og brygge. Munkeliv avstår Kvamme i Kvamsøy.
• 1419 D.N, XII nr. 167: Vitneprov om at Olav Haldorson selger en tomt til Munkeliv, "i Afiordhin". Tomten var i "yttre veghin", 20 alen lang, 9 bred, med setstove, kjeller og ildhus. Peters kirkesokn.
• ca. 1420 D.N. XII nr. 171: Olav Haldorson og Sigurd Eindrideson bekrefter forrige handel, "i Afiordheno". Samme mål som i forrige. Videre: 1/2 av steinkjelleren, så meget rom i skytningen som tilhører og do i ildhuset. Nordre siden.
• 1425 D.N. XII nr. 180: Kunngjøring om at Sigurd Eindrideson for 2 år siden solgte tomt i Af. til bror Stein, Munkeliv. "Yttra sidhonne", nedenfor steinkjelleren, 10 stikker lang, 9 bred. + 1/4 i steinkjeMeren, 1/4 i skytningen, 1/4 i ildhuset, 1/4 i Bryggen.
• 1508 Bruns d.L.B. s. 141: Jurgen Gawcssow selger halvparten av sitt firma til Gorges Gawessow. "in den Jacobforden". Pris: 1000 mark.
• 1518—19 N.R.J, 1: Nevnt 8 ganger. Regnskap. "Aafiorden", "Jakopsfiordhen", "Jakops ffiorden", "Jakops ffiordhen", "Aafiordhen", "Loffiordhen". Handel med "Hanss Krøgher wdj Aa" "Hanss Krøgher udj J,", "Henric Bøwer i Aa"., "Hermen Røffwer i J.","Hoghen wdj Aa.". "Hugo Medhendorp cum sotio Henrick wan Hosse".
• 1522 N.R.J. III s. 639: Skatteregnskap, "aaffiordenn". 10 skattebetalere.
• 1528 Bruns d.L.B. s. 141: Jurgen Gawessow overtar på nytt Gorges Gawessims fimmandel som vederlag for gjeld. "in den Jaeckfaerden".
• 1528 Bruns d.L.B. s. 205: Rettssak om salg av sjøstue. Citat: "Schelinge und twedracht is gewesen tuschen Hanse Surlandt in nhamen Jurgen Stucke, sines maszschoppes, an de eine und Jurgen Gawessouw an de anderen siden van wegen vines seestavens tho Bergen in Norwegen".
• 1529 B.H.F nr. 1: Nabobok for Jakobsfjorden og Bellgården. "Jacobesfordenn".