KONTOR/Bellgard

Bellgard

Liste

I dag danner Jakobsfjorden en dobbeltgård sammen med Bellgården, men slik at de to gårdene samlet har en eiendommelig grunnplan med to brede husrekker i fronten og en tredje, amputert husrekke i midten i det bakre området. De to gårdene var slått sammen senest fra 1529, da de hadde felles gårdsrett. Men opprinnelig var Bellgard (Bella garSr), med et uforklart navn, en selvstendig dobbeltgård på samme måte som AQorden. Den er omtalt fra 1310 og utover. Bellgårdens nabo på innsiden er i dag Holmedalen.

En rekke middelalderlige dokumenter gir underretning om Heilagar dr — den nevnes i 1310, 1315, 1317, 1347 og 1375, og i flere tilfelle omtales både »jnnra veghenn« og »ytra veghenn«, så her har vi dobbelt opp med vesentlige opplysninger, blant annet får vi vite at »setstova« lå i »jnnrom veghom«.

I dag danner Jakobsfjorden en dobbeltgård sammen med Bellgården, men slik at de to gårdene samlet har en eiendommelig grunnplan med to brede husrekker i fronten og en tredje, amputert husrekke i midten i det bakre området. De to gårdene var slått sammen senest fra 1529, da de hadde felles gårdsrett. Men opprinnelig var Bellgard (Bella garSr), med et uforklart navn, en selvstendig dobbeltgård på samme måte som AQorden. Den er omtalt fra 1310 og utover. (Helle s. 239)

I dag er Jakobsfjorden—Bellgården ca. 17 m bred ved Bryggen. I Jakobsfjorden har husene en bredde som øker fra ca. 7,5 m ved Bryggen til ca. 8,5 m oppe i gården, men høyest oppe —• der den opprinnehge byggeretningen er bevart •— smalner de av til ca. 5,5 m. I Bellgården har husene en bredde som øker fra ca. 8,5 m nede ved sjøen til maksimalt 11 m oppe i gården, men øverst er bredden bare ca. 5 m. (Lorentzen s. 128-129)

Belgaardeii og Jakobsfjorden udgjør tilsammen én gaard med særskilt navn paa hver halvdel. Passagen er, som kartet viser, meget smal nede ved den fælles, overbyggede gaardskleve og øger derefter i bredde, indtil den udvider sig til et større, aabent gaardsruni, i hvis midte gaardenes fælles schøtstue og ildhus har hgget. Bag ildhuset deler passagen sig i to og løber videre mellem kjælderne og kaalhaverne mod Øvregaden. Beigaarden, der danner den sydhge halvdel mod Holmedalen, blev efter 1702 bjrgget med 2 handelsstuer, hvoraf søstuen no. 1 er moderniseret paa kleverne nær. Landstuen no. 2 er derimod en af de bedst vedligeholdte. Grundetagen indeholder de almindelige oplagsrum for fiskevarerne. Gjennem et trappebur gaar veien fra 1. etage op til forgangen, der adskiller kjøbmandens rum fra tjenernes, saaledes at stuen og indrestuen ligger til venstre, ytrestuen, drengekleven, klevesvalen og drengekleven til høire. (Se planen Side 179.) Ytrestuen har endnu palen, lodskabet, vægtnabberne og det øvrige traditionelle udstyr i orden. Klevesalen er ogsaa uforandret. Paa væggen, hvor de oprindelige sorte rankeornamenter sees paa rød bund, læser man over indgangsdøren: >->Der Eingang und der Ausgang mein las dir O Gott befohlen sein.^ Over geselklevens dør lyder inskriptionen — omgivet af svævende engle —: »Der Herre mit seiner Engelschare dieses gantzes Haus und diese Klef beware. Anno 1710. Stuen paa den modsatte side af forgangen er lys og rummelig. Med kancelliet, parketgulvet og de udskaarne bænker ser den helt fornem ud. Her handlede det nordiske Kontors første oldermand Hinrich Pegelau mellem aarene 1734 og 1768. Jakobsfjorden, der udgjør gaardens nordlige halvdel mod Svensgaarden, blev efter 1702 bygget med 3 handelsstuer, hvoraf de to landstuer er nogenlunde vedligeholdt. Gaarden fører et hjortehode som mærke paa søstuen. Om gaardens sidste schøtstue savner man oplysning. Den er formodentlig allerede omkring 1730 nedrevet eller ombygget til pakhus —- uvist af hvilken grund. Man skulde næsten tro, den isolei-ede bygning var brændt uden at have skadet gaarden forøvrigt, og at naboerne af en eller anden grund senerehen foretrak at leie plads i Holniedalens schøtstue fremfor at bygge en ny. Nogen anden aarsag til sløifningen kan vanskelig tænkes, da det forefaldt i en tid, hvor Kontorets schøtstuer var en fast og uundværlig institution. Hvad ildhuset angaar, sees det af mascopibogen at være benyttet indtil midten af dette aarhundrede. Ogsaa før branden i 1702 (tidsrummet 1476—1702) var gaardenes bebyggelse og forhold til hinanden som nu. Det fremgaar blandt andet deraf, at gaardene havde fælles nabomøder, fælles mascopibog, geselbog og gartenrecht. Det bedste bevis er dog, at Beigaarden ikke nævnes i Matricnlus novitiorum, men tages under ét med Jako])stjorden, der paa grund af størrelsen gjerne optræder som den vigtigste og i regelen nævnes først. Jakobsfjorden havde dengang 7 stuer, Beigaarden 4. Gaardens schøtstue omtales i denne tid oftere. I Dat Gartenrecht faar man under aaret 1545 en interessant oplysning, der viser, at opgangen til schøtstuen allerede dengang førte gjennem et trappehus med kleve under'), ganske som tilfældet er i Finnegaarden den dag idag. Lignende trappehus med kleve havde ogsaa Solegaardens og Guldskoens schøtstuer. Under aaret 1603 meddeles, at gaardene fdi ny schøtstue. Den gamle havde skaffet naboerne meget bryderi, heder det, da halvdelen af den var bekostet af søstuerne paa samme tid, som gaardens øvrige stuer ogsaa nød godt af denne halvpart. Den nye bygning blev opført for samtlige stuers regning og rummene udskiftedes derpaa, efterat vorweserne, achteinerne Herman Schulte, Diderich Bole og Clawes Wilkens, var tilkaldt som mæglere i sagen. Vi har her et eksempel paa de hyppige mascopi-stridigheder, som ogsaa forekommer paa Kontoret i vor tid, da fælleseiendommene og de fælles rettigheder i en gaard er de samme som i gamle dage. For nogle aar siden kom saaledes Belgaarden no. 1 i strid med Beigaarden no. 2 og Jakobstjordens 2 landstuer. Beigaarden no. 1, der til stor hinder for traiiken havde tilbygget den under søstuen liggende del af den fælles gaardskleve, maatte ifølge gaardens gamle gartenrecht-) fjerne tilbygningen. Sagen blev afgjoii ved høiesteret 8de december 1893. (Wiberg s. 167-168)

Litteratur

• Helle, Knut (1982): Kongssete og kjøpstad : fra opphavet til 1536, Bergen.
• Lorentzen, Bernt (1952) Gård og grunn i Bergen i middelalderen, Bergen. E-bok: uib.no

Komplett kilde og litteraturliste

Kilder fram til 1570

BELLGARDEN. (B)

• 1310 (1312) D.N. I nr. 134: Bevitnelse om rett betaling. "Bella garð" "jnnra ueginn halfan".
• 1315 D.N 1 nr. 146: Skiftebrev. "i Bellagarde" "ytra vægin".
• 1317 D.N. 1 nr. 150: Vitneprov om gjeld, "j Bellagarðe", "jnnra veghenn", "ytra vegenn".
• 1347 D.N. VI nr. 187: "i Bellu garde", "j setzsofonne jnrom veghom".
• 1375 Bruns d.L.B. s. 21: Arnoldus Pales testament, "in den Belgharden", "Item stupam. . . sitam. .. in den Belgharden".
• 1530 Bruns d.L.B. s. 207: Heyne Bremer. borger i Lübeck, selger sitt firma til Hansz Martens og Mattias Meyneken sammesteds, "in den Belgarden". Stuen med sjøstuer og boder på Strandsiden selges for 3000 mark lybsk.